Da svømmehallen på Helgesvej på Frederiksberg åbnede i maj 1934 var det en moderne badeanstalt og svømmehal, hvor borgerne kunne få et varmt brusebad, svømme i tre bassiner, dyrke gymnastik, ja her var endda tænkt på områder for velvære med solbadning og hvile, frisører, fodpleje, massage og dampbad.

Svømmehallen var uden tvivl et prestigeprojekt for Frederiksberg Kommune, der kunne fremvise en modernistisk anstalt tegnet af stadsarkitekten A.S.K. Lauritzen i funktionalistisk stil med enkle linjer og en farvesætning valgt efter rummenes funktion.

I artiklen “Som at svømme i et galleri” i magasinet De Farver har jeg talt med Marie Preisler-Berthelin, arkitekt hos Cornelius Vöge, konservator Johanne Bornemann Mogensen fra Nationalmuseet, samt arkitekt Gunnar Holse, Frederiksberg Kommune. De har arbejdet tæt sammen om restaureringen af svømmehallen.

Med farvearkæologi har Johanne Bornemann Mogensen undersøgt lag på lag af malingen på væggene i hallerne og i trappeopgange og på de mørke søjler i den store hal. Hvert lag viser en tidsperiode. Først de lyse farver, så mørke, og til sidst helt hvide vægge.

Farver efter funktion

Svømmehallen var super moderne i 1934. Funktionalismen var tidens hotte arkitektoniske retning, og farverne i hallerne var ikke kun til pynt. Det viste også rummenes funktion.

Kølige blå og grønne i svømmehallerne, varme gule i omklædning og café-området.

Farvearkæologien viste også, at vinduesrammer havde samme farve som væggene. Hvilket måske var for at give en oplevelse af lethed og sammenhæng i arkitekturen og et fokus til selve lysindfaldet.

Farverne var også afstemt efter de fem mosaikker af Vilhelm Lundstrøm, som Ny Carlsberg Fondet bestilte til svømmehallen. De betragtes i dag som et samlet hovedværk i dansk kunsthistorie.

Med restaureringen fik svømmehallens cafe et helt nyt udtryk. Den gule vægfarve matcher en oprindelig gul fra området, og træet spejler mahogni-træet fra de oprindelige omklædningsrum.

Moderne maling i oprindelig stil

Med restaureringen er svømmehallens indre blevet ført tilbage til et mere oprindeligt udtryk. Men tilpasset moderne malingprodukter. En udfordring var også at få vandrutsjebanen indfarvet i samme nuance.

Oprindeligt er der malet med limfarve i et såkaldt “ventelag”, mens betonen tørrede. Efter et par år blev væggene malet i en oliemaling.

Farvearkæologien viser, at den store svømmehal senere fik mørkeblå vægge, mens nicherne bag søjlerne har været både mørk rød og senere blå.

Arkitekt i Frederiksberg Kommune, Gunnar Holse, er meget glad for, at man valgte at følge rådet fra arkitektfirmaet Cornelius Vöge om at finde tilbage til de oprindelige farver. I stedet for at gentage de hvide vægge.

– Vi er meget glade for de blide pastelfarver, der sikrer en vis ro, og den blågrønne giver sammenhæng i hele rummet. Det er som at svømme i et galleri, siger han til magasinet De Farver.

Malearbejdet er udført af Viebke & Wett A/S.

Artiklen kan læses s. 12 – 18 her >> på Danske Malermestres hjemmeside

Indlægget Som at svømme i et galleri blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.

Både erhvervsskolerne og virksomhederne kan forbedre indsatsen for at rekruttere og fastholde unge. For selvom mange allerede gør meget, så viser en ny undersøgelse fra El-forbundet og arbejdsgiverorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne, at flere unge får en diagnose. Og at der er behov for mere inklusion af unge med en neurodivergent diagnose.

Det har jeg skrevet om i temaet “Bryd tabuet og tal åbent om diagnosen” i Dansk El-forbunds medlemsblad. >> Det kan læses her fra side 22

Ikke noget galt – bare ADHD

I DEF Fagbladet har jeg interviewet unge i el-faget, som fortæller om at få diagnosen ADHD. Det har givet dem ro at kende deres udfordringer, og med medicin og især struktur i hverdagen klarer de sig rigtig godt.

Som Anna Sofie fortæller, som har hun nogle gange svært ved at koncentrere sig. Mens hun til gengæld kan have hyperfokus, når hun arbejder med programmering.

Hun siger, at hun er glad for at få indsigten og viden om hendes diagnose. “Der er ikke noget galt med mig. Jeg har bare ADHD.”

En anden lærling fortæller, at han har lært sig at notere dagens opgaver i en notesbog.

“Så husker jeg det hele, og det giver virkelig en belønning, når jeg kan sætte kryds ud for en opgave, når den er løst”.

Særlig hjælp på skolen

På erhvervsskolerne kan elever med en diagnose få særlig hjælp i SPS, specialpædagogisk støtte. Tal fra undervisningsministeriet viser, at antallet af unge der har fået hjælp fra SPS steg med 63 procent fra 2020 – 2024.

De større virksomheder har mulighed for særlige indsatser med mentorer og lærlingeansvarlige. Og de elever, der har fået hjælp fra SPS på skolen, kan få tilskud til at en lærlingeansvarlig i virksomheden bruger ekstra tid på dem.

For erfaringen viser, at det kan være enkle løsninger, der redder dagen. Unge med diagnoser har gavn af at få struktur på opgaverne. At de får én opgave ad gangen. At mester og kolleger er opmærksomme på, om de har brug for en pause.

Vigtigst er i følge både virksomheder og lærlingene selv, at man bryder tabuet og taler højt om diagnoser.

Indlægget Bryd tabu om diagnose blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.

Bogen er grundlag for dialog og refleksion over vores forhold til naturens lys og mørke. Mørkets Lys.

Himmellys og menneskeskabt lys

Mørkets Lys er måneskæret og stjernevrimlen, daggryet og tusmørket. De lyse sommernætter og de mørke vintermorgener. Kort fortalt; nattens himmellys, der kan variere med utrolig grad mellem årstider og fra dag til dag alt efter vejret og månens bevægelse fra ny til fuld.

Det menneskeskabte lys har vi i bålet, lygten og den elektriske lampe.

Mørkets Lys og det menneskeskabte lys skal være i balance i lysdesignet for at bevare vores oplevelse og sansning, vores sundhed, vores søvn og forankring i naturen.

Det skriver vi om i bogen, hvor Iben Winther Orton i korte fagcitater øser af sin viden om lyset, mørket, farver og lysdesign. Det handler om vores øjes møde med farverne i mørket. Hvordan vores sanser vokser i natten. Vores kroppes behov for mørket til hvile og ro, for vinteren er også vores hi.

Menneskets møde med Mørkets Lys

I andre korte citater møder vi oplevelser fra Brogaard af familie og venner af gården. De fortæller om mørket i deres blik. Det er citater som dette: “vi, der har oplevet dette mørke, glemmer det aldrig. Vi er nødt til at lære at leve i mørket igen.”

Budskabet i bogen er klart. Vi skal ikke frygte mørket. Det vil os det godt. Det er en del af os. Når vi tør være i mørket, kan vi mærke vores sanser folde sig ud.

Som der står i bogen: “I natten er vores sanser på spring, vi mærker en skygge, fortrylles af månens lys i bækkens perlende overflade, og betages af storheden i den uendelige stjernevrimmel over os.”

Hvor kan man så købe bøgerne? Gennem Lightscapes. Men skriv gerne til mig, så formidler jeg kontakten: aksrosener@gmail.com

Sammen med “Brogaard set i Mørkets Lys” blev fotobogen “Brogaard set af Naja Viščor” udgivet som de første to billedessays af en planlagt serie på syv bøger.

Indlægget Bog: Brogaard set i Mørkets Lys blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.

“Det brænder!” hedder min artikel i bladet, hvor jeg blandt andet taler med seniorforsker Ulla Kjær fra Nationalmuseet om de ældste former for brandsikring i byerne. Københavns indre by er to gange, i 1728 og 1798, ramt omfattende brand, der sprang fra hus til hus. Brandene efterlod flere gader helt nedbrændte.

Krav til materialer

Efter de store brande i København blev der sat krav om at bygge i mere brandsikre materialer. Grundmure skulle være i sten i stedet for bindingsværk – hvilket dog først for alvor blev håndhævet efter den anden store brand, hvor der også kom krav om skrå hushjørner, så brandsprøjterne hurtigere kunne nå frem.

Brandsikkerhed handler netop om to ting; forebyggelse og redning.

Baggrunden for temaet i fagbladet Konstruktøren er Børsens brand i foråret 2024. Den 400 år gamle bygning forsvandt for øjnene af brandfolk, tilskuere og medier. Det vil sige; faktisk kunne brandvæsnet redde den ene halvdel af bygningen fra flammerne, for midt i bygningen var i tidens løb blevet opmuret en brandvæg. En solid mur, der nu hjalp til at forhindre ilden i at brede sig.

Brandvarm fortælling

Det gyser i os, når vi ser de store brande, der tager magten over en bygning og ikke er til at slukke. Christiansborg slot brændt første gang i 1794, hvor store loftsrum fyldt med brædder udgjorde en fatal brandrisiko. Anden gang i 1884 lå brandrisikoen i besparelser. Hulrum i søjler af træ og en ufærdig trappe gav ilden plads og ilt til at sprede sig med voldsom hast.

I min research til artiklen gennemgik jeg gamle aviser i Det Kongelige Biblioteks onlinearkiv Mediestream. Her kan man søge på f.eks. brandsikkerhed og finde et interview med vicebrandchef Friis fra 1924. Han fortæller om at bevare fredede bygninger, og hvordan man må indbygge ny brandsikring med brandmure og branddøre. Et evigt aktuelt tema for restaurering af fredede ejendomme.

Jeg fandt også frem til historien om Danmarks første sprinkleranlæg. I 1812 tog englænderen William Congreve patent på opbygningen af sprinkleranlæg bygget ind i bygninger. Brede Værk i Lyngby fik i 1894 det første anlæg i Danmark, og det kunne man bl.a. læse om på side 2 i Sjællands-Posten.

Sådan en fortælling er spændende at grave frem og være med til at bringe videre som viden og erfaring fra fortiden.

Som journalist er det spændende at finde nye vinkler på aktuelle emner. Og i artiklen om brandsikkerhed er den historiske viden vigtig at tage ved lære af. I artiklen siger direktør i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Ib Bertelsen:

”Man tager ved lære af enhver brand, og der er flere skelsættende begivenheder gennem historien. Dog er det først i 1973 med branden på Hotel Hafnia i København, at der virkelig bliver strammet op. Dér fik vi regler for brandtilsyn og bestemmelser for bl.a. branddøre.”

Læs artiklen “Det brænder!“

Læs hele Konstruktørens tema om brand.

Indlægget Brandsikkerhed – en historisk fortælling blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.

Vi er vant til at tænke i tilgængelighed i byggeriet. Det er den fysiske tilgængelighed med fokus på især kørestolsbrugere og svagtseende / blinde, der har særskilte behov for ramper og orienteringsmarkører. Universelt design er en meget bredere tilgang.

Den universelle metode handler om at tænke hele vejen rundt om et design eller arkitektur. Her er man bevidst om, hvem der skal bruge stedet, inddrager dem i processen, og især være meget bevidst om tilvalg og fravalg.

Adgangen og brugen af et byggeri skal være for alle mennesker. Uanset alder, størrelser, køn, fysisk såvel som psykisk formåen, kognitive færdigheder eller udfordringer.

En faglighed at arbejde med universelt design

I temaet i Konstruktørforeningens fagblad “Konstruktøren” beskriver Janet Cohen Muntz, master i Inkluderende Arkitektur, bygningskonstruktør MAK og laboratorie- og universelt design-specialist i arkitektfirmaet Christensen & Co, hvordan tanken om at bygge universelt er en tanke, der skal forplante sig bevidst fra idé til færdigt byggeri.

”Bevidstheden om universelt design skal være til stede i hele processen, for hvis ikke det er synligt, risikerer man at tabe tiltagene i stramme tidsplaner og sparerunder. For eksempel en hylde på toilettet, hvor man kan lægge remedier.”

I Bygning 313 på DTU ses det universelle greb helt konkret i en håndliste på trappen. For så simpelt kan det gøres; at sikre en tryg wayfinding for alle.

Helt konkret skal brugerne af en bygning inddrages i processen, og man skal være meget bevidst om, at det ikke handler om at tilføje et ekstra lag af tilgængelighed til en standard. Nej, det universelle princip er, at standarden er skabt for alle. Alle kan tilgå og føle sig velkommen i en bygning og kan finde rundt, uanset om man er ordblind, svagtseende, eller har kognitive udfordringer.

Rum til ro og plads til pauser

Principperne for det universelle design stammer fra 1997, og er senere formuleret mere præcist for arkitekturen. Principperne og målene handler bl.a. om arkitekturen er fleksibel, har en letgenkendelig information, passer til alle kroppe og sikrer velvære.

Sidse Grangaard, seniorforsker og leder af Forskningsgruppen Universelt Design, BUILD ved Aalborg Universitet, fortæller i artiklen i fagbladet Konstruktøren, at mennesker med atypiske træk kan opleve et rum meget mere uoverskueligt. Det kan være høje lyde eller stærke lugte eller farver, som skaber uro eller overvælder dem.

”Der kan for eksempel være behov for at for at trække sig lidt tilbage i et stort rum og vide, hvordan man nemt kommer ud. Et sted at få overblik, og at det skal være nemt at finde frem til sit mål. Wayfinding gælder os alle. Her kan sanser bruges bevidst,” siger Sidse Grangaard.

Vigtigt at dele viden

Selvom principperne om universelt design stammer fra 1997 er der endnu lang vej for at få dem tænkt ind mange flere bygninger og uderum.

I temaet er der links til netværk for branchefolk.

Som journalist synes jeg, det er et spændende emne at skrive om. For selvom det er en faglighed for konstruktører og arkitekter, så er forståelse af det universelle vigtig for os alle.

Generelt er der kommet en større forståelse for, at vi mennesker ikke bare er én standard. Alligevel ser vi mange gange, at design og arkitektur er skabt ud fra en forventning til, at brugerne er ens.

Som alle i temaet til fagbladet Konstruktøren fortæller, så kræver det en bevidst strategi at bygge universelt.

Og det bedste råd til nye projekter er, at man fra begyndelsen tager ud i virkeligheden og taler med de mennesker, som skal bruge byggeriet. De skal inddrages. De skal sætte ord på deres behov, og deres oplevelser i bygninger.

For det behøver ikke være store og dyre løsninger. Det kan være noget så enkelt som en hylde på et toilet, et gelænder til trappen. Et rum til ro eller en plads til pausen.

>> Læs temaet i fagbladet Konstruktøren s. 16 – 22

>> Læs flere indlæg om mit arbejde

Indlægget Universelt design åbner bygninger for alle blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.

Nu går sommeren på hæld. Jeg vil fortsætte med at skrive på min bog, når der er tid og rum i hverdagen. Jeg håber meget, at min skønlitterære tekst bliver fuldendt og får liv som en bog. Det tager tid.

Derfor håber jeg også, at I derude fortsat har brug for mine tekster inden for journalistik og kommunikation. Jeg lover, at jeg ikke opfinder citater dér – men jeg lover også, at mine tekster fortsat vil være skrevet med hjerte og hjerne og med fokus på den gode historie.

1. https://savethecat.com/ ↩︎

Indlægget Skønne tekster fra en journalist blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at der bliver kræset så fornemt for lige den gruppe elever. Ofte oplever erhvervsuddannelserne et negativt syn på fagene og arbejdet.

Men når man ser kollegiet, forstår man, at håndværk i høj grad handler om kærlighed til arbejdet. Fonden for Håndværkskollegier har som erklæret mål: Vi skaber rammer for dem, der skaber rammer for os.

De unge er ambassadører

De første unge lærlinge flyttede ind i kollegiet i Horsens i marts, og 3. april var der officiel åbning med taler og rundvisning. Her kunne alle ved selvsyn opleve, hvordan værelser og fællesområder er bygget i højkvalitet og udstyret efter netop de unge lærlinges behov.

De første unge beboere viste deres boliger og fortalte om deres første erfaringer med at bo sammen med andre unge lærlinge.
Det sociale liv og fællesskab er netop en stor udfordring for erhvervsuddannelserne, hvor de unge har mange skift mellem skole og læreplads. Og kollegerne på lærepladsen er måske ikke til fredagsbar…

Med på åbningsdagen var også pressen, hvor bl.a. TV2 Syd fik lavet to indslag med rundvisning i boligerne og interviews med flere fra åbningen.

Håndværkskollegie med værksteder

Fællesskab og fokus på håndværk er omdrejningspunkt. Fonden for Håndværkskollegier har udstyret kollegiet med fire store værksteder for maler, snedker, tømrer og murer. Til hvert værksted er en faglært mentor, som kan inspirere, vejlede og støtte lærlingene.

De fire mentorer skal derudover også sammen med kollegiets forstander være med til at skabe rammerne for de unges sociale liv og trivsel i deres uddannelser.

Bag Fonden for Håndværkskollegier står BRF Fonden, der med indsatsen arbejder for at tiltrække og fastholde unge til især håndværksfagene.

Et projekt med vokseværk

Med kollegiet i Horsens har Fonden for Håndværkskollegier tage hul på første del af indsatsen. Der er to kollegier mere på vej. Et i Herning og et i Roskilde. Allerede nu har der været rejsegilde i Herning, som forventes klar i 2025. Håndværkskollegiet i Roskilde skal efter planen være klar i 2027.

Min del af rejsen har været at hjælpe Fonden for Håndværkskollegier med pressearbejde for at få udbredt kendskabet til tankerne bag kollegierne, mentorer og forstander.

Skulle der sidde journalister i mit netværk og tænke; “hey, det vil jeg rigtig gerne høre mere om og fortælle om i mit medie” – så sig til, så skal jeg hjertens gerne formidle kontakten videre.

For både de flotte håndværkskollegier, de unge lærlinge og den store indsats for at øge uddannelsernes anseelse og vilkårene for de unge fortjener at blive lagt mærke til.

Kontakt gerne mig for mere information om kollegiet eller om mit arbejde: aksrosener@gmail.com

Indlægget Se det flotte håndværkskollegie for lærlinge blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.

De store skriveopgaver kan tage pusten fra nogle. Og så det jo godt at have en freelanceskribent ved hånden.

Sådan en stor skriveopgave havde jeg for JS Danmark, der for Aalborg Kommune skulle udgive et nyt kundemagasin om Plusbus. Det er kommunens nye trafikløsning, der hurtigt skal fragte folk mellem byens østlige og vestlige dele.

Kommunikation i et magasin

Et så stort anlægsarbejde strækker sig over lang tid og fylder meget i borgernes hverdag. Derfor er et kundemagasin med løbende informationer om projektet en god kommunikationskilde.

Den udgave af magasinet, som jeg skrev teksten til, fortalte om den afsluttende del af projektet. Nu kan borgerne i Aalborg se frem til at benytte de nye busser. Derfor handler magasinet meget om bussernes indretning, de nye systemer for indtjekning, køreplanen og adgangsforhold for barnevogne, cykler og kørestole.

Men også bæredygtighed i projektet er vigtigt at kommunikere ud. Det er både anlæggets genbrug af materialer. Den grønne beplantning og også den sociale bæredygtighed, som omlægning af byens torve og parker har ført med sig. Så Aalborg Kommune fik med magasinet en fyldig beskrivelse af den nye buslinje.

Få hjælp til skriveopgave

Både virksomheder, kommuner og organisationer kan have brug for ekstern hjælp til en stor skriveopgave. Som freelancer elsker jeg at løse den type opgaver. For jeg får indblik i mange spændende historier og taler med folkene bag. Ofte giver mine interviews og samtaler en yderligere klarhed over, hvad der der vigtigt at få fortalt.

En anden stor skriveopgave, jeg vil fremhæve som eksempel, er jubilæumsbogen for København Murerlaug. Den skrev jeg to lange kapitler til over en længere periode med flere besøg i lauget.

Fordelen ved at bruge ekstern freelanceskribent kan være, at man får friske øjne på sin historie. Jeg får stillet de spørgsmål, som man selv kan overse.

Derudover har jeg erfaringen i at samle det store materiale, få overblikket over sammenhængen, samt at sikre at vi kommer hele vejen rundt. Og så elsker jeg faktisk at skrive!

Så kontakt gerne mig, når du og din virksomhed, organisation eller kommune har brug for hjælp til skriveopgave. Så får I hjælp fra en erfaren journalist og skribent.

Ring til mig på 30248435 eller skriv på aksrosener@gmail.com

PS: I øvrigt lanceres Plusbus med åbningsfest d. 23. september 2023.

Indlægget En plus-size skriveopgave på mit bord blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.

Hurra for lauget. Og hurra for at jeg har fået lov at skrive hele to kapitler til jubilæumsbogen. Det ene om ‘Livet i lauget’ om medlemmernes møder, fester, bidrag til faget og deres mange traditioner.

Og et kapitel med portrætter af tre murervirksomheder, der viser, hvor bredt faget favner.

Jubilæumsbog der favner fag og traditioner

Det har været spændende at deltage i arbejdet med at indkredse og indsamle de mange historier, der er værd at fortælle om et laug med så solid en historie. For bogen har bidrag fra flere skribenter for at komme hele vejen rundt om alle de emner, der knytter sig til et håndværk og et laug:

Murstenens historie. Murerfagets rejse gennem tiderne, og dets aftryk på Københavns arkitektur. Laugsvæsnets historie. Håndværket og uddannelsen. Laugets liv og fagets fremtid.

Med mine to kapitler kom jeg tæt på murermestrenes hverdag både i lauget og i deres arbejde.

Kapitlet ‘Livet i lauget’ fortæller om møder og arrangementer, hvor laugsbrødrene får både faglige input og mødes i det sociale sammenhold, som lauget også er. De er mestre i store som små virksomheder, og de kan både konkurrere om opgaverne og hjælpe hinanden i deres erfa-grupper og de kan feste sammen til laugets årlige stiftelsesfest

Uanset i hvilken form, de mødes, er der altid et lag af traditioner, og hvad ellers – fristes man til at spørge – når nu man er en del af en historie med rødder tilbage til 1623? En af de nye traditioner er, at oldermanden i sine indbydelser altid skriver, hvilken påklædning der forventes. For som oldermand Christian Dahl Pedersen forklarer i bogen:

“Det skaber en samhørighed, og ophæver en usund forskellighed Vi er ligemænd her.”

Håndværkets præg på København

Bogen om laugets 400 år blev lanceret ved en festligholdelse på Københavns Rådhus d. 10. maj 2023. Her var taler og alle deltagere blev bespist med rådhuspandekager.

At murermestrene har sat præg på København blev gentaget flere gange. For tag et kig på byens huse. Murværket er med til at fortælle byens historie med alt fra byens brande, kongers skiftende idealer, om nye arkitektoniske metoder, om boliger for de mange og for de få.

Jeg ser selv frem til at blive klogere og mere oplyst om et fag og et håndværk ved at læse hele bogen.

Mest af alt håber jeg, at lauget og dets medlemmer får en god oplevelse ved at læse om dem selv. Både i mine to kapitler og i de øvrige dele af bogen.

Om jubilæumsbogen

“Københavns Murerlaug 1623 – 2023” er udgivet 10. maj 2023 fra Gads Forlag. Den kan købes fra forlaget, i boghandlere og ved henvendelse hos Københavns Murerlaug, www.kbh-murerlaug.dk

Skribenter i bogen er: Professor Thomas Bo Jensen, museumsinspektør Søren Mentz, lektor Ida Juul, seniorrådgiver Jens Klarskov, journalist Anne Kathrine Spangsberg Rosener, adjunkt Pelle Munch-Petersen, professor Anne Beim og oldermand Christian Dahl Pedersen.

Indlægget Jeg har skrevet tekst til jubilæumsbog for Københavns Murerlaug blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.

Der er et væld af ufortalte gode historier om at renovere, om nye materialer, ny måder at indrette boliger for unge og gamle. Om at få planter og træer ind i boligområderne, og mere bevægelse og sundhed ind i byen.

Ja, fortæl selv videre. Eller endnu bedre: Brug mig til at fortælle jeres gode historier om jeres arkitektur, design, byggeri og håndværk.

For jeg kan løfte jeres fortællinger til mere end sprogligt candyfloss!

I kan fx bruge mig som tekstforfatter til:

• Artikler
• Tekst til hjemmeside
• Debatindlæg
• Nyhedsbreve
• Indlæg på SoMe

Jeg hjælper også meget gerne med at tilrettelægge strategi og plan for at kommunikere jeres gode historier ud til kunder og samarbejdspartnere.

Tænk højt om arkitektur

Som journalist og tekstforfatter elsker jeg at skrive om arkitektur, om nye byggerier, om smukke restaureringer og godt håndværk. Se fx i mit arkiv “Fra min hånd”.

Især er jeg vild med at komme med ind i maskinrummet og forstå, hvorfor bygninger og byrum ser ud, som de gør. At der er en præcis tanke bag udformningen af arkitekturen.

Når man fx vil skabe plads til sociale mødesteder i boligområder: Et udhæng over indgangsdøren og et godt lys kan gøre forskellen mellem, om naboer stopper op til en snak eller bare haster forbi hinanden.

Og hvad med indretning af byen til piger og drenge; hvordan får vi pigerne ud i de aktive byrum? Mange steder er indrettet til fodbold, basket og skateboards, som ikke altid tiltrækker piger i teenagealderen. Hvem har de gode ideer til nye byrum?

Lad os tale om jeres arkitektur!

Tak fat i mig og få en snak om jeres behov for hjælp til kommunikation om arkitektur, design, byggeri og håndværk.

I ringer bare på 30248435 og skriver på aksrosener@gmail.com

Indlægget Arkitektur er mere end sprogligt candyfloss blev først udgivet på FORTÆL - journalistik og kommunikation.