Bryd tabu om diagnose

Unge med en diagnose har sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men unge fra El-faget fortæller her om, hvordan det har hjulpet dem at få struktur på hverdagen. Og ikke mindst at fortælle om åbent om at have fx ADHD.

Både erhvervsskolerne og virksomhederne kan forbedre indsatsen for at rekruttere og fastholde unge. For selvom mange allerede gør meget, så viser en ny undersøgelse fra El-forbundet og arbejdsgiverorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne, at flere unge får en diagnose. Og at der er behov for mere inklusion af unge med en neurodivergent diagnose.

Det har jeg skrevet om i temaet “Bryd tabuet og tal åbent om diagnosen” i Dansk El-forbunds medlemsblad. >> Det kan læses her fra side 22

Ikke noget galt – bare ADHD

I DEF Fagbladet har jeg interviewet unge i el-faget, som fortæller om at få diagnosen ADHD. Det har givet dem ro at kende deres udfordringer, og med medicin og især struktur i hverdagen klarer de sig rigtig godt.

Som Anna Sofie fortæller, som har hun nogle gange svært ved at koncentrere sig. Mens hun til gengæld kan have hyperfokus, når hun arbejder med programmering.

Hun siger, at hun er glad for at få indsigten og viden om hendes diagnose. “Der er ikke noget galt med mig. Jeg har bare ADHD.”

En anden lærling fortæller, at han har lært sig at notere dagens opgaver i en notesbog.

“Så husker jeg det hele, og det giver virkelig en belønning, når jeg kan sætte kryds ud for en opgave, når den er løst”.

Særlig hjælp på skolen

På erhvervsskolerne kan elever med en diagnose få særlig hjælp i SPS, specialpædagogisk støtte. Tal fra undervisningsministeriet viser, at antallet af unge der har fået hjælp fra SPS steg med 63 procent fra 2020 – 2024.

De større virksomheder har mulighed for særlige indsatser med mentorer og lærlingeansvarlige. Og de elever, der har fået hjælp fra SPS på skolen, kan få tilskud til at en lærlingeansvarlig i virksomheden bruger ekstra tid på dem.

For erfaringen viser, at det kan være enkle løsninger, der redder dagen. Unge med diagnoser har gavn af at få struktur på opgaverne. At de får én opgave ad gangen. At mester og kolleger er opmærksomme på, om de har brug for en pause.

Vigtigst er i følge både virksomheder og lærlingene selv, at man bryder tabuet og taler højt om diagnoser.