Skip to content
+45 30248435 aksrosener@gmail.com

Tak for årets engagede samtaler. De er altid en stor inspiration i mit arbejdsliv!

Alle samtaler er guld værd. Kan man kåre årets bedste? Nja. Det er svært. Men jeg elsker, at jeg med min baggrund som journalist har mange spændende, inspirerende og indsigtsfulde samtaler i mit arbejdsliv.

Interviews til artikler, kundesamtaler om strategier og indhold til kommunikation. Samtaler med andre freelancere. Mængden af samtaler over et arbejdsår er lang. Tak for dem alle.

Foto: Matthew James

I mit arbejdsliv glæder jeg mig især over, at jeg gennem de mange samtaler får indsigt i og bliver smittet af andres engagement i deres fagligheder og arbejdsområder. Det er stor inspiration, når andre verdener åbner sig for en.

I år var en dejlig samtale mødet med kunstner Jeppe Eisner, der stod for det nye gavlmaleri på Sølvgade Skole i København, som jeg skrev om til fagbladet De Farver.

Igennem årets mange gode samtaler har jeg bl.a. fået indblik i:

  • At Københavns Murerlaug – udover at have festlige medlemmer- er optaget af at formidle, at mursten er et langtidsholdbart byggemateriale
  • At elever i 6. klasse er engagerede og nysgerrige. Det er bare skønt at opleve dem i mit ’Kreativt skriveværksted’
  • At lysdesign kan påvirke både vores sundhed og naturens biodiversitet. Vi har brug for dagslyset, såvel som mørket, og så kan godt lys få elever til at spise deres madpakker!

Ja, der er gået mange spændende opgaver gennem FORTÆL i år – og ikke mindst mødet og samtalen med de mange mennesker, der følger med arbejdet med journalistik og kommunikation. Tak for det!

En glædelig jul og godt nytår til alle – og på gensyn i et vidunderligt 2023

Anne Kathrine Spangsberg Rosener

Uddannet journalist i 2000 fra Djh med praktik på Politiken
Har arbejdet på Søndagsavisen og hos Danske Malermestre, og er i dag selvstændig freelancejournalist.

Back To Top