Når vi for alvor vil bygge med plads til alle, er principperne i universelt design…
Instagram er mere end bare pæne billeder
Med en profil på Instagram kan virksomheder sætte visuelt turbo på fortællingen om produkter, services og ydelser.
Mange kender sikkert Instagram som et socialt medie med lækre foto, flotte farver og fokus på æstetik.
Det er også sandt. Men der er mere i det end bare en smuk overflade.
For med en profil på Instagram, kan man skabe sit eget univers med små historier og sin helt egen stil og tone-of-voice. Man bestemmer selv. Det er her styrken er i Instagram.
Skab jeres univers i Instagram
Med billeder er det oplagt, at man viser, hvad man laver. Det kan være håndværkere, der viser en smart løsning, eller et færdigt resultat. En ny arbejdsmetode eller et nyt redskab, som kan skabe flotte resultater.
For at blive fulgt af læsere og kunder på Instagram skal man skabe et univers, der passer til ens fortælling og virksomhed.
Et eksempel: Med min virksomhed, FORTÆL, kunne jeg have en profil med fokus på, at jeg skriver meget om restaureringsarbejde, arkitektur og håndværk.
I det univers ville det være oplagt altid at have flotte billeder fra opgaverne.
Som det her:
Fokus og planlægning
Når man har valgt et bestemt type indhold, kan man arbejde med et visuelt udtryk, så alle billeder kommer til at være i samme stil.
Det betyder ikke, at alle skal være helt samme slags. Men de skal helst være holdt i samme stil, fx æstetiske foto, fortællende foto, sjove foto. Med eller uden mennesker.
Man kan også bruge video, tegninger, meget eller lidt tekst osv. Det vigtigste er, at man i sin kommunikation har sin egen genkendelige stil.
Planlægning er væsentlig. Find en rytme, hvor I lægger opslag ud i fx én gang om ugen. Eller hver dag. Og sørg for at billederne og opslagene kan øge interessen for det, I gerne vil fortælle jeres kunder om lige nu.
Det kan være salg af et bestemt produkt. En service der passer til årstiden. Eller en højtid, hvor man ved, at mange har brug for lige jeres produkt. Det kan være gaver til jul, eller udstyr til sommerferien.
Eksempel: Med en profil for FORTÆL kunne jeg lave et opslag, når magasinet med førnævnte artikel udkommer. Så får jeg mindet mine læsere om at se artiklen.
Svært at overskue?
Jeg tilbyder at oprette og drive jeres virksomhedsprofil på Instagram. Sammen finder vi frem til jeres kernefortælling og visuelle stil, som skal omsættes til en masse gode opslag.
Den type kommunikation skaber synlighed og forhåbentlig også kunder og opgaver til jeres virksomhed.
>> Kontakt Anne Kathrine S. Rosener og lav en mødeaftale og få et tilbud.
Foto: Anne Kathrine S. Rosener/FORTÆL