Universelt design åbner bygninger for alle

Når vi for alvor vil bygge med plads til alle, er principperne i universelt design en faglig metode at arbejde med fra start til slut i en byggeproces. Det har jeg skrevet et tema om i fagbladet Konstruktøren.

Vi er vant til at tænke i tilgængelighed i byggeriet. Det er den fysiske tilgængelighed med fokus på især kørestolsbrugere og svagtseende / blinde, der har særskilte behov for ramper og orienteringsmarkører. Universelt design er en meget bredere tilgang.

Den universelle metode handler om at tænke hele vejen rundt om et design eller arkitektur. Her er man bevidst om, hvem der skal bruge stedet, inddrager dem i processen, og især være meget bevidst om tilvalg og fravalg.

Adgangen og brugen af et byggeri skal være for alle mennesker. Uanset alder, størrelser, køn, fysisk såvel som psykisk formåen, kognitive færdigheder eller udfordringer.

En faglighed at arbejde med universelt design

I temaet i Konstruktørforeningens fagblad “Konstruktøren” beskriver Janet Cohen Muntz, master i Inkluderende Arkitektur, bygningskonstruktør MAK og laboratorie- og universelt design-specialist i arkitektfirmaet Christensen & Co, hvordan tanken om at bygge universelt er en tanke, der skal forplante sig bevidst fra idé til færdigt byggeri.

”Bevidstheden om universelt design skal være til stede i hele processen, for hvis ikke det er synligt, risikerer man at tabe tiltagene i stramme tidsplaner og sparerunder. For eksempel en hylde på toilettet, hvor man kan lægge remedier.”

I Bygning 313 på DTU ses det universelle greb helt konkret i en håndliste på trappen. For så simpelt kan det gøres; at sikre en tryg wayfinding for alle.

Helt konkret skal brugerne af en bygning inddrages i processen, og man skal være meget bevidst om, at det ikke handler om at tilføje et ekstra lag af tilgængelighed til en standard. Nej, det universelle princip er, at standarden er skabt for alle. Alle kan tilgå og føle sig velkommen i en bygning og kan finde rundt, uanset om man er ordblind, svagtseende, eller har kognitive udfordringer.

Rum til ro og plads til pauser

Principperne for det universelle design stammer fra 1997, og er senere formuleret mere præcist for arkitekturen. Principperne og målene handler bl.a. om arkitekturen er fleksibel, har en letgenkendelig information, passer til alle kroppe og sikrer velvære.

Sidse Grangaard, seniorforsker og leder af Forskningsgruppen Universelt Design, BUILD ved Aalborg Universitet, fortæller i artiklen i fagbladet Konstruktøren, at mennesker med atypiske træk kan opleve et rum meget mere uoverskueligt. Det kan være høje lyde eller stærke lugte eller farver, som skaber uro eller overvælder dem.

”Der kan for eksempel være behov for at for at trække sig lidt tilbage i et stort rum og vide, hvordan man nemt kommer ud. Et sted at få overblik, og at det skal være nemt at finde frem til sit mål. Wayfinding gælder os alle. Her kan sanser bruges bevidst,” siger Sidse Grangaard.

Vigtigt at dele viden

Selvom principperne om universelt design stammer fra 1997 er der endnu lang vej for at få dem tænkt ind mange flere bygninger og uderum.

I temaet er der links til netværk for branchefolk.

Som journalist synes jeg, det er et spændende emne at skrive om. For selvom det er en faglighed for konstruktører og arkitekter, så er forståelse af det universelle vigtig for os alle.

Generelt er der kommet en større forståelse for, at vi mennesker ikke bare er én standard. Alligevel ser vi mange gange, at design og arkitektur er skabt ud fra en forventning til, at brugerne er ens.

Som alle i temaet til fagbladet Konstruktøren fortæller, så kræver det en bevidst strategi at bygge universelt.

Og det bedste råd til nye projekter er, at man fra begyndelsen tager ud i virkeligheden og taler med de mennesker, som skal bruge byggeriet. De skal inddrages. De skal sætte ord på deres behov, og deres oplevelser i bygninger.

For det behøver ikke være store og dyre løsninger. Det kan være noget så enkelt som en hylde på et toilet, et gelænder til trappen. Et rum til ro eller en plads til pausen.

>> Læs temaet i fagbladet Konstruktøren s. 16 – 22

>> Læs flere indlæg om mit arbejde