Når vi for alvor vil bygge med plads til alle, er principperne i universelt design…
Boligstil: Interview med nybyggerne om, hvor de finder inspiration til stilen
Ida og Mads har deres helt egen boligstil. De vandt TV2’s boligprogram Nybyggerne i 2019, og de er meget bevidste om deres valg af farver og materialer i boligen.
I annoncetillægget “Tendens Bolig”, som udgives af Partnermedier for Berlingske, har jeg interviewet de to unge vindere af Nybyggerne.
Som journalist, synes jeg altid, det er spændende at tale med mennesker, der har noget på hjerte. Folk med passion for deres interesser og arbejde.
Interviewet med Mads og Ida var derfor en spændende samtale om deres egen boligstil. Deres inspiration fra rejser, kunstmuseer og deres egne rødder.
Stil med sammenhæng
Ida og Mads giver i artiklen “Vi skabte en god sammenhæng i huset” gode råd til, hvordan man bruger farver og materialer til at skabe sin egen boligstil.
Et af de gode råd er at bruge samme type materiale flere steder. For eksempel træ i køkkenet og i spisestuen.
Ida finder også inspiration på loppemarkeder og i genbrug. Og hun giver gerne genbrugsmøbler en omgang maling i en ny farve, så det passer til resten af boligen.
Dansk-japansk stil
Inspirationen til deres stil får de fra rejser, og fra deres egen baggrund i Danmark og Japan.
Mads er selv dansk-japaner, og de har været meget bevidste om at skabe sammenhæng mellem de to kulturers stil.
”Vi havde hele tiden den ambition at vise en kobling mellem skandinaviske og japanske tendenser. Mange ting går igen mellem dansk og japansk stil, især de rene klare linjer og et enkelt udtryk,” siger Mads.
Læs mere og find din boligstil
I Tendens Bolig har jeg også bidraget med inspiration til boligen i noter om alt fra lamper til lænestole.
I kan også læse mere om Ida og Mads på deres egen blog Idaogmads.dk