skip to Main Content
+45 30248435 aksrosener@gmail.com

Sociale renoveringer kan bygge ensomhed væk

Kan et stisystem blive mødestedet for et nyt kærestepar i Vojens?

Måske. Med sociale renoveringer er der i hvert fald mulighed for nye møder mellem beboere og naboer fra byen. I Vojens vil et nyt loopformet stisystem, der efter planen vil sno sig mellem blokkene, give adgang til og fra området i den sydlige ende af byen.

I et nyt stort projekt mellem Landsbyggefonden, BL og Realdania bliver der sat fokus på såkaldte ‘sociale renoveringer’.

Det har jeg skrevet om i artiklen “Sociale renoveringer bekæmper ensomhed” til Landsbyggefondens online magasin.
>> Læs hele artiklen her

Sociale renoveringer

Mange flere ældre ensomme

Realdania har oplyst tal fra undersøgelser, som viser, at op mod 104.000 ældre i dag er ensomme.

I takt med, at vi som befolkning bliver flere og flere ældre, får vi også som samfund et større problem med ensomhed. Op mod 25 procent af befolkningen vil i 2040 være +60 år.

Med projektet “Sociale renoveringer” er fire almene boligselskaber blever udvalg som forsøgsområder. Her bliver det afprøvet, hvordan man kan skabe gode mødesteder i hverdagen for beboerne.

Mød din nabo på turen

Og netop i Vojens skal Boligselskabet af 1943 (B43) have et helt nyt stisystem mellem de tre blokke i afdelingen ved Dybbølgade. Lejlighederne skal i forvejen igennem en stor renovering, og derfor er afdelingen udvalg til projekt “Sociale renoveringer”.

En håndfuld beboere er sammen med ingeniørfirmaet Rambøll i gang med udvikle det nye stisystem.

For stien skal være mere end en gang, man går på. Den er også et sted at mødes.

Her kan man lufte hunden og falde i snak med naboen. Her kan komme små beboer-haver. Grillpladser og måske et sted for de unge at sidde med wi-fi.

Byggeri er mere end mursten

Det har været en meget spændende opgave at skrive artiklen for Landsbyggefonden.

Emnet “Sociale renoveringer” viser med al tydelighed, at byggeri, arkitektur og byudvikling er meget mere end bare sten og fliser.

Det er tanker om det levede liv. Det er viden om, hvordan vi mennesker opfører os ude i det fælles rum. Hvordan nogle af os skal have plads til bare at se på – og at der skal være noget at se på!

Læs artiklen på Landsbyggefondens hjemmeside. Og læs mere om projektet hos Realdania.

Læs flere artikler fra min hånd

Byggeri, arkitektur og bolig er mit kerneområde. >> Læs flere af mine indlæg, hvor jeg fortæller og linker til mange af mine artikler i magasiner og fagblade.

Anne Kathrine Spangsberg Rosener

Uddannet journalist i 2000 fra Djh med praktik på Politiken
Har arbejdet på Søndagsavisen og hos Danske Malermestre, og er i dag selvstændig freelancejournalist.

Back To Top