skip to Main Content
+45 30248435 aksrosener@gmail.com

Hvorfor siger du ghetto?

Ghetto og parallelsamfund er ord med værdier og indhold. Derfor bliver de brugt politisk. Og derfor smitter ordene af på de boligområder, der får ordene klistret på dem.

I et tema for Fagbladet Boligen, har Anne Kathrine S. Rosener sammen med journalist Rikke Bergquist skrevet flere artikler samt produceret en podcast om “Ghettoens iscenesættelse”.

Ghetto og parallelsamfund tema i Fagbladet Boligen

Har du tænkt over, hvorfor du kalder et boligområde for en ghetto? Eller hvor mange mennesker der skal til et “parallelsamfund”?

Politikere og medier bruger flittigt – og i stigende grad – ord som ghetto og parallelsamfund om de udsatte boligområder.

Regeringen liste over de mest udsatte områder kaldes reelt “ghettolisten”.

Kriterierne for at være på listen er blandt andet, at der bor mange indvandrere med ikke-vestlig baggrund. At mange har lav uddannelse, og lav indkomst.

Ghetto og parallelsamfundet

I løbet af 40 år, fra 1988 til 2018, er vores brug af ordene ghetto og parallelsamfund stedet markant.

I 1988 var der ifølge mediedatabasen 12 artikler og tv-/radioindslag med ordet ghetto. Ordet parallelsamfundet blev slet ikke brugt.

Med den nye ghettopakke i 2018 steg brugen af begge ord markant. Mere end 17.000 artikler og indslag indholdt nu ordet ghetto. Parallelsamfund i omkring 11.000.

Men faktisk har vi slet ikke en klar definition af, hvad et parallelsamfund er, og hvem der “bor” inde i det.

Mange overskrifter i medierne om ghettoområder handler om påsatte brande, om mange beboere på kontakthjælp. Om bandeskyderier og om børn, der ikke lærer nok dansk.

I omtalen af parallelsamfund lyder det ofte som om, beboere på tværs af hele landet er medlemmer af ét fælles parallelsamfund. Men findes det i virkeligheden?

Faktisk er billedet af og historierne om boligområderne mere nuancerede og alsidige, end det gængse mediebillede viser.

Negativt image

I temaet “Ghettoens iscenesættelse” i Fagbladet Boligen har vi sat fokus på, hvordan det negative ghetto-image bruges politisk og skaber sensationer i pressen.

Fagbladet Boligen udgives af BL – Danmarks Almene Boliger.

Mange boligselskaber kæmper for at nuancere billedet af boligområderne, og mange beboere skal ofte forsvare deres bopæl: “Bor du virkelig dér?”, kan de blive spurgt.

Børn fra ghettoen kan også sagtens mærke, når forældre til børn andre steder fra tænker dårligt om “dem fra det sted med al balladen”.

Reelt er antallet af unge med uddannelser stigende i de udsatte boligområder. Kriminaliteten falder og trygheden stiger.

Podcast og artikler

Anne Kathrine Spangsberg Rosener

Uddannet journalist i 2000 fra Djh med praktik på Politiken
Har arbejdet på Søndagsavisen og hos Danske Malermestre, og er i dag selvstændig freelancejournalist.

Back To Top