skip to Main Content
+45 30248435 aksrosener@gmail.com

Podcast on the way!

Udstyret til podcast er indkøbt, og de første skridt taget. Anne Kathrine S. Rosener går i gang med at lave podcast.

Jeg har flere ideer , jeg gerne vil i gang med. Også ideer til de kunder, jeg gerne vil sælge historierne til.

Podcast – Få en god historie i ørerne

Anne Kathrine Rosener laver podcast

Men allerførst vil jeg gerne udgive min egen podcast med titlen “Hende den rødhårede”.

Den skal handle om mig selv, om mit hår, om myterne om rødhårede. Men også om andre rødhårede.

Podcasten skal omkring myterne om at være rødhåret, hvorfor blev vi “udstødte” i mange gamle samfund?

Jeg vil dykke ned i historierne om os rødhårede, for vi har åbenbart en række fællestræk:

  • Vi er temperamentsfulde
  • Vi er ofte de onde i film
  • Vi har en anden smertetærskel end andre
  • Vi er årsagen til Ruslands navn
  • Vores krop kan selv skabe d-vitamin
  • Og så er der noget med at blod fra en ung rødhåret man kan bruges til at skabe kobber om til guld…

Kan det hele være sandt? Der findes mange gode sandheder om os rødhårede, og dem kan I få at høre i podcasten “Hende den rødhårede”.

Giv lyd fra dig!

Jeg har som skrevet flere ideer til podcast, som jeg gerne vil i gang med.

Ligesom jeg skriver meget om bolig & byggeri, vil jeg også gerne producere lyd om det. Derfor skal I bare kontakte mig, når I har brug for en lyd-historie om byliv, om byudvikling, boliger og arkitektur.

Men især er podcast gode til de intense interviews, de gode lyd-historier, og de lange fortællinger.

Jeg GLÆDER mig til at komme i gang!

 

 

Anne Kathrine Spangsberg Rosener

Uddannet journalist i 2000 fra Djh med praktik på Politiken
Har arbejdet på Søndagsavisen og hos Danske Malermestre, og er i dag selvstændig freelancejournalist.

Back To Top