skip to Main Content
+45 30248435 aksrosener@gmail.com

Brug video til at vise din virksomheds historie

Video med præsentation af Anne Kathrine Rosener.
Med en video kan man vise og fortælle om sig selv på bare ét minut.
Se min video længere ned i teksten

Video og billeder er gode at bruge på især sociale medier, når man vil fortælle en historie. Det kan være om sig selv eller om sit firma, hvor man har en god historie at fortælle om sit arbejde.

Her i mit firma, FORTÆL, er jeg begyndt at lave korte film på omkring et minut med historier fra blandt andet min mands firma, Rosener Træpleje.

De er gode at bruge på hjemmesider og Facebook.

Video med enkle tekster

Husk, at video skal fortælle meget af historien i billederne alene. Især fordi vi i dag ofte ser videoer uden lyd, når vi scroller igennem vores feed på for eksempel Facebook.

Så vælg historier med mulighed for gode filmsekvenser og handling.

Her er et eksempel på en video med træfældning, som er en god handling at vise i levende billeder.

Husk altid tekster til filmen

Vi ser ofte videoer på hjemmesider og – især – på Facebook uden lyd. Derfor er det vigtigt at have tekster til at ledsage filmen.

I videoen med træfældning bruges teksterne til at fortælle og understrege, hvad man ser i handlingen.

Hvis der er tale i videoen, skal der undertekster på. Det kan være speak, som er lagt over billederne, eller direkte tale på optagelserne.

Et eksempel på det er min lille præsentationsvideo her af mig selv. Den er på omkring et minut, og er ret simpel med et par klip af mig selv og af min hjemmeside.


Sådan en præsentationsvideo kan ligge på både jeres hjemmeside og på de sociale medier som Facebook og Instagram.

Fortæl én god historie

En video skal helst være kort og konkret. Så selvom man synes, at man har en masse at fortælle og en masse flotte billeder, så skal hver video helst ikke være mere end 1 minut lang.

Derfor er det en god idé at dele jeres fortælling ud på flere historier i hver deres video.

Et eksempel på det er den ovenstående video fra Rosener Træpleje med én historie med arbejdet med træfældning. Videoen “Fem popler fældet på seks minutter” fortæller historien om høj ekspertise i træfældning, hvor der tages hensyn til sikkerhed og præcision.

Altså én video til én historie.

Hvad koster en video?

Prisen for en video, der fortæller om jeres virksomhed, afhænger meget af den historie, der skal fortælles.

Som udgangspunkt koster en video på 1 minut, der bliver optaget og redigeret på mobiltelefon, 4000,- kroner plus moms.

Hvis der skal optages flere steder eller af flere personer, er arbejdet mere komplekst i redigeringen, og derfor vil prisen være højere.

Til gengæld kan I få rabat, hvis I bestiller flere, som kan optages på én gang.

Kontakt Anne Kathrine Rosener og få en snak om jeres idé til videohistorier – som I kan have glæde af på jeres hjemmeside og sociale medier.

Anne Kathrine Spangsberg Rosener

Uddannet journalist i 2000 fra Djh med praktik på Politiken
Har arbejdet på Søndagsavisen og hos Danske Malermestre, og er i dag selvstændig freelancejournalist.

Back To Top