skip to Main Content
+45 30248435 aksrosener@gmail.com

Arkitektur handler også om bæredygtighed

Bæredygtighed i arkitektur handler om, hvad et byggeri bidrager med til brugerne af huset, til omgivelserne og til miljøet. 

I magasinet Arkbyg, der udgives af Licitationen, har jeg skrevet om det nyeste certifikat inden for bæredygtighed DGNB Diamant. 

Diamant kan opnås som et tillæg til et af de øvrige DGNB certifikater i sølv, guld eller platin. De gives for byggerier, der lever op til udvalgte kriterier i miljø, social og økonomisk bæredygtighed. 

Artikel i magasinet Arkbyg om DGNB Diamant

Oplevelsen af bygningen

DGNB certifikaterne uddeles af Green Building Council Denmark, og formand for DK-GBC, Peter Andreas Sattrup har stået for indførelsen af diamantudgaven i Danmark.

– DGNB-systemet støtter i høj grad op om de funktionelle og holdbarhedsmæssige aspekter af bæredygtigt byggeri. Men vi så et klart potentiale i at definere en proces, der understøtter arkitekturens oplevelsesmæssige og bygningskulturelle aspekter, så vi kan sikre, at en DGNB-certificering også er en løftestang for god arkitektur, fortæller Peter Andreas Sattrup til artiklen i Arkbyg. 

DGNB Diamant i Middelfart

Middelfart Rådhus var første modtager af DGNB Diamant.

Den danske udgave af DGNB Diamant er en tilpasset form af en tilsvarende tysk certificering. I pilotprojektet med at tilpasse Diamant til danske forhold deltog bl.a. Middelfart Rådhus, der i oktober som det første byggeri modtog diamant-certifikatet for god arkitektur. Rådhuset er tegnet arkitektvirksomheden Henning Larsen.

Foto af Middelfart Rådhus er fra Middelfart Kommune.

Jeg skriver også din historie om arkitektur

Anne Kathrine S. Rosener skriver generelt om arkitektur. Og udover artikler til magasiner og fagblade, kan man også få skrevet tekster og artikler til pjecer, digitale udgivelser og interne magasiner.

>> Kontakt mig for en snak om jeres projekt. 

Anne Kathrine Spangsberg Rosener

Uddannet journalist i 2000 fra Djh med praktik på Politiken
Har arbejdet på Søndagsavisen og hos Danske Malermestre, og er i dag selvstændig freelancejournalist.

Back To Top