skip to Main Content
+45 30248435 aksrosener@gmail.com

De tænkte moderne i Bauhaus

I 1919 blev design- og kunstskolen Bauhaus grundlagt i Weimar i Tyskland. Og så gik det ellers løs med kreative tanker og ideer på værkstederne.

Eleverne fik undervisning af kendte kunstnere som Paul Klee og Vasilji Kandinsky. For håndværk og kunst skulle i fællesskab skabe fremtidens design på boliger, kunsthåndværk, møbler og meget andet.

100-års jubilæum på vej

I oktober var journalist Anne Kathrine S. Rosener på pressetur i Weimar, hvor man er ved at gøre klar til fejringen af 100-året for Bauhausskolen.
Blandt andet skal et nyt museum være klar til april 2019.

Skolen nåede kun at eksistere i 14 år, men fik alligevel sat et solidt aftryk på den funktionelle arkitektur og modernismen i kunst og design.

Undervejs flyttede skolen til Dessau og senere til Berlin. Her vil man også næste år vil fejre de 100 år med udstillinger og arrangementer.

Geometriske kostumer

Et af de mere spektakulære arrangementer er opførslen af “Triadisches Ballett”, skabt af Oscar Schlemmer. Han designede de fantastiske kostumer til balletten ud fra de geometriske former: Cirkel, Firkant og Trekant.

I løbet januar og februar kan man læse om Bauhaus, som Anne Kathrine S. Rosener skriver om for flere magasiner om bolig, byggeri og håndværk.

Anne Kathrine Spangsberg Rosener

Uddannet journalist i 2000 fra Djh med praktik på Politiken
Har arbejdet på Søndagsavisen og hos Danske Malermestre, og er i dag selvstændig freelancejournalist.

Back To Top